Gryderet mod forkølelse

Forkølelse, vig bort!

4 fed hvidløg
2 løg
1 gulerod
1 halv knoldselleri
2 koteletter kød af en eller anden slags
1 dobbelt dåse tomatpure
1 dåse flåede tomater
1 tomatdåse fyldt med vand
1 dåse med cocktailpølser (15 stk.)
2 laurbærblade
2 kviste salvie
4-5 kviste timian
salt & peber
smør & olivenolie

Grøntsagerne hakkes, sellerien skæres i tern. Smelt noget smør sammen med olivenolie i en stor gryde og svits grøntsagerne. Løgene skal være klare. Tilsæt kødet skåret i tern og brun det grundigt. Tilsæt resten af ingredienserne og lad det simre i halvanden times tid. Spis med ris eller kartoffelmos.
Hvis man er vegetar, foreslår jeg, at man bruger hvide bønner i stedet for kød.